<--Tilbage til forside
 
 
- HVORDAN GØR JEG? -

Vi har lavet korte arbejdsbeskrivelser, som kan hjælpe dig med dine maleprojekter i hjemmet. Klik på den opgave du vil udføre, og læs hvordan du gør.

   INDENDØRS
   - Maling af væg
   - Maling af loft
   - Glasfilt på væg
   - Glasfilt på loft
   - Glasvæv på væg
   - Tapetsering af væg
   - Behandling af nyt træværk
   - Behandling af gammelt træværk
   UDENDØRS
   - Nye vinduer og døre
   - Tidligere behandlede vinduer og døre
   - Nyt andet træværk
   - Tidligere behandlet andet træværk


 



Maling af vægge

Skal du male oven på tapet, er det vigtigt er du først sikrer dig, at tapetet sidder ordentligt fast på væggen. Sidder tapetet løst, kan du vælge enten helt at fjerne det eller at fæstne det ved brug af tapetklister. Skal du male oven på gammel maling, er det ligeledes vigtigt at du sikrer dig at malingen sidder ordentligt fast på væggen. Dette kan du nemt tjekke på følgende måde: Tag et stykke normalt tape. Sæt det fast på væggen og træk så hurtigt tapen af. Sidder der maling på tapen, tyder det på at malingen ikke sidder ordentligt fast, hvorfor den gamle maling må fjernes før den nye påføres.

Afdækning:
Afdæk gulv med afdækningsplast eller afdækningspap. Afdæk møbler, vindueskarme mv. med afdækningsplast.

Afrensning:

Vask væggen rent for fedt og smuds med en svamp og vand tilsat grundrens i forholdet 10:1. Slib ujævnheder og kanter med sandpapir nr.80 så overfladen bliver jævn. I tilfælde af at den gamle væg er malet med alkyd- eller oliemaling (dvs. har en glat overflade) skal væggen slibes til en mat overflade fremstår.

Spartling:

Undersøg væggen for revner og huller. Krads dem ud, fugt dem med vand og spartel dem ud med filler. Når spartelmassen er tørret op, slibes over med sandpapir nr. 80. Spartler du på ujævne overflader, som på savsmuldstapet, glasvæv o.l., bør du ikke slibe på den tørrede filler, men i stedet "glatte" filleren med en fugtig pensel eller svamp, inden filleren er hærdet op. På den måde undgår du, at de udspartlede steder fremstår som glatte flader, når du har malet. Forekommer der revner mellem hhv. væg og fodpaneler eller væg og dørindfatninger, er det hensigtsmæssigt at lukke disse med acrylfuge ved brug af en fugepistol.

Maling:

Mal indledningsvis de vanskelige områder (hjørner, bag radiatorer, langs paneler og loft) med en pensel og mal så resten af væggen med rulle. Her er det en god ide at montere rullen på et teleskopskaft, så du uden at bruge stige, kan male væggen fra loft til gulv. Mal væggen til farven dækker fuldstændig. Med kvalitetsmaling fra netmaling.dk bør kun påregnes 1-2 påføringer, alt efter hvilken kulør du har valgt. Maler du med en mørk farve, er det vigtigt, at du afslutningsvis ruller samme vej.

Forekommer der større vandskader, nikotin eller skjolder på væggen, bør du overstryge de skadede områder med stopgrunder, inden du maler. Er der tale om mindre skader af samme karakter, kan du nøjes med at spraye områderne med pletforsegler.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Maling af lofter

Inden du maler er det en god ide at tjekke beskaffenheden af dit loft. Her er der to ting man skal være opmærksom på.

1. Om den gamle maling sidder ordentligt fast.
2. Om der tidligere er malet med limfarve (kridt).

Om den gamle maling sidder ordentligt fast kan du nemt vurdere på følgende måde: Tag et stykke normalt tape. Sæt det fast på loftet og træk så hurtigt tapen af. Sidder der maling på tapen tyder det på, at malingen ikke sidder ordentligt fast.

Om der tidligere er malet med limfarve kan tjekkes på følgende måde: Fugt en finger og gnid den mod loftet. Hvis malingen opløses er loftet tidligere malet med limfarve.

Sidder den gamle maling ikke ordentligt fast eller er loftet tidligere malet med limfarve, skal man være meget omhyggelig med afrensningen før den nye behandling påbegyndes.

Afdækning:

Afdæk gulv med afdækningsplast eller afdækningspap. Afdæk møbler, vindueskarme mv. med afdækningsplast.

Afrensning:

Hvis malingen ikke sidder ordentligt fast (jf. ovenstående), skal du fjerne så meget maling som muligt. Dette kan gøres med en skraber eller en spartel. Slib herefter ujævnheder og kanter jævne med sandpapir nr. 80. Hvis loftet tidligere er malet med limfarve (jf. ovenstående), skal du vaske og skrubbe grundigt med vand og svamp eller børste.

Rengøring:

Vask loftet rent for fedt og smuds med en svamp og vand tilsat grundrens i forholdet 10:1.

Spartling:

Undersøg loftfladen for revner og huller. Krads dem ud, fugt dem med vand og spartel dem ud med filler. Er der større områder på loftet som er ujævne, spartler du disse ud med sandspartel. Til at påføre sandspartlen skal du benytte en bredspartel. Når spartelmassen er tørret op, slibes over med sandpapir nr. 80. Større spartlede områder grundes med forankringsgrunder tyndet 1:1 med vand. Forekommer der revner mellem loft og væg, er det hensigtsmæssigt at lukke disse med acrylfuge ved brug af en fugepistol.

Maling:

Mal indledningsvis de vanskelige områder - hjørner, langs væg og stuk - med en pensel. Montér herefter en rulle på et teleskopskaft, så du kan blive stående på gulvet og mal så resten af loftet. Med kvalitetsmaling fra netmaling.dk bør du regne med 1-2 påføringer, alt efter hvor misfarvet bunden er inden du begynder malingen. Maler du med en mørk farve, er det vigtigt at du afslutningsvis ruller samme vej.

Forekommer der større vandskader, nikotin eller skjolder på loftet, bør du overstryge de skadede områder med stopgrunder, inden du maler. Er der tale om mindre skader af samme karakter, kan du nøjes med at spraye områderne med pletforsegler.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Glasfilt på vægge


Er der mange revnedannelser i væggen, kan det være en god ide at armere (beklæde) den med glasfilt. Det vil hindre at revnerne kommer igen. Glasfilt giver en fin struktureret overflade, der kan minde om en finpudset væg.

Afdækning:
Afdæk gulv med afdækningsplast eller afdækningspap. Afdæk møbler, vindueskarme mv. med afdækningsplast.

Afrensning:
Når vægge skal beklædes med glasfilt, er det vigtigt at der er en fast og bæredygtig bund. Derfor skal du være meget omhyggelig med afrensningen, dvs. at alt gammel vægbeklædning bør afrenses inden man opsætter glasfilt. Dette kan gøres med en skraber eller en spartel. Slib herefter ujævnheder og kanter jævne med sandpapir nr. 80.

Spartling:
Undersøg vægfladen for revner og huller. Krads dem ud, fugt dem med vand og spartel dem ud med filler. Er der større områder på væggen som er ujævne, spartler du disse ud med sandspartel. Til at påføre sandspartlen skal du benytte en bredspartel. Når spartelmassen er tørret op, slibes over med sandpapir nr. 80. Større spartlede områder grundes med forankringsgrunder tyndet 1:1 med vand (gå ikke videre med behandlingen før grunderen er tør). Forekommer der revner mellem loft og væg, er det hensigtsmæssigt at lukke disse med acrylfuge ved brug af en fugepistol.

Opsætning af glasfilt:
Skær det antal baner til du skal bruge, og sørg for at længden af banerne svarer til højden af væggen (+10-15 cm.). Derefter ruller du rulleklæber på væggen (i godt 1 m. bredde) hvor du vil placere den første bane. Filten opsættes nu i rulleklæberen - du kan bruge en blød fejekost (stuekost) til at få filten til at sidde i rulleklæberen - derefter glatter du ud med en tapetbørste. Den næste bane sætter du op efter samme fremgangsmåde, men med ca. 5 cm. overlæg på den første. Når banen er oppe og glattet til, gennemskærer du begge lag i overlægget med en hobbykniv, fjerner de overflødige stykker glasfilt, og glatter samlingen til. Banerne vil nu være sammenskåret, så samlingen ikke ses. Overflødigt rulleklæber aftørres med en fugtig svamp. Fortsæt med denne fremgangsmåde indtil hele væggen er dækket.

Vævgrunding:
Når glasfilten er tør, maler du væggen en enkelt gang med vævgrunder.
Forekommer der større vandskader, nikotin eller skjolder der slår igennem filten, bør du overstryge de skadede områder med stopgrunder, inden du maler. Er der tale om mindre skader af samme karakter, kan du nøjes med at spraye områderne med pletforsegler.

Maling:
Når grunderen er tørret, kan malingen påbegyndes. Mal indledningsvis de vanskelige områder (hjørner, bag radiatorer, langs paneler og loft) med en pensel og mal så resten af væggen med rulle. Her er det en god ide at montere rullen på et teleskopskaft, så du uden at bruge stige, kan male væggen fra loft til gulv. Mal væggen til farven dækker fuldstændig. Med kvalitetsmaling fra netmaling.dk bør kun påregnes 1-2 påføringer, alt efter hvilken kulør du har valgt. Maler du med en mørk farve, er det vigtigt, at du afslutningsvis ruller samme vej.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Glasfilt på lofter

Er der mange revnedannelser i loftet, kan det være en god ide at armere (beklæde) loftet med glasfilt. Det vil hindre at revnerne kommer igen. Glasfilt giver en fin struktureret overflade, der kan minde om en finpudset væg.

Afdækning:
Afdæk gulv med afdækningsplast eller afdækningspap. Afdæk møbler, vindueskarme mv. med afdækningsplast.

Afrensning:
Når loftet skal beklædes med glasfilt er det vigtigt at der er en fast og bæredygtig bund. Derfor skal du være meget omhyggelig med afrensningen, dvs. at alt gammel loftbeklædning bør afrenses inden man opsætter glasfilt. Dette kan gøres med en skraber eller en spartel. Slib herefter ujævnheder og kanter jævne med sandpapir nr. 80. Hvis loftet tidligere er malet med limfarve (kridt), skal du vaske og skrubbe grundigt med vand og svamp.

Spartling:
Undersøg loftfladen for revner og huller. Krads dem ud, fugt dem med vand og spartel dem ud med filler. Er der større områder på loftet som er ujævne, spartler du disse ud med sandspartel. Til at påføre sandspartlen skal du benytte en bredspartel. Når spartelmassen er tørret op, slibes over med sandpapir nr. 80. Større spartlede områder grundes med forankringsgrunder tyndet 1:1 med vand (gå ikke videre med behandlingen før grunderen er tør). Forekommer der revner mellem loft og væg, er det hensigtsmæssigt at lukke disse med acrylfuge ved brug af en fugepistol.

Opsætning af glasfilt:
Skær det antal baner til du skal bruge, og sørg for at længden af banerne svarer til længden af loftet (+10-15 cm.). Derefter ruller du rulleklæber på loftet (i godt 1 m. bredde) hvor du vil placere den første bane. Filten opsættes nu i rulleklæberen - du kan bruge en blød fejekost (stuekost) til at få filten til at sidde i rulleklæberen - derefter glatter du ud med en tapetbørste. Den næste bane sætter du op efter samme fremgangsmåde, men med ca. 5 cm. overlæg på den første. Når banen er oppe og glattet til, gennemskærer du begge lag i overlægget med en hobbykniv, fjerner de overflødige stykker glasfilt, og glatter samlingen til. Banerne vil nu være sammenskåret, så samlingen ikke ses. Fortsæt med denne fremgangsmåde indtil hele loftet er dækket.

Vævgrunding:
Når glasfilten er tør, maler du loftet en enkelt gang med vævgrunder.
Forekommer der større vandskader, nikotin eller skjolder der slår igennem filten, bør du overstryge de skadede områder med stopgrunder, inden du maler. Er der tale om mindre skader af samme karakter, kan du nøjes med at spraye områderne med pletforsegler.

Maling:
Når vævgrunderen er tørret op, kan malingen påbegyndes. Mal indledningsvis de vanskelige områder - hjørner og langs væg - med en pensel. Montér herefter en rulle på et teleskopskaft, så du kan blive stående på gulvet og mal så resten af loftet. Med kvalitetsmaling fra netmaling.dk bør du regne med 1-2 påføringer. Maler du med en mørk farve, er det vigtigt, at du afslutningsvis ruller samme vej.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Glasvæv på vægge

Glasvæv giver en "vaflet" overflade og er især egnet til vægbeklædning i køkkener, badeværelser og øvrige "vådrum".

Afdækning:
Afdæk gulv med afdækningsplast eller afdækningspap. Afdæk møbler, vindueskarme mv. med afdækningsplast.

Afrensning:
Når vægge skal beklædes med glasvæv er det vigtigt at der er en fast og bæredygtig bund. Derfor skal du være meget omhyggelig med afrensningen, dvs. at alt gammel vægbeklædning bør afrenses inden man opsætter glasvæv. Dette kan gøres med en skraber eller en spartel. Slib herefter ujævnheder og kanter jævne med sandpapir nr. 80.

Spartling:
Undersøg vægfladen for revner og huller. Krads dem ud, fugt dem med vand og spartel dem ud med filler. Er der større områder på væggen som er ujævne spartler du disse ud med sandspartel. Til at påføre sandspartlen skal du benytte en bredspartel. Når spartelmassen er tørret op slibes over med sandpapir nr. 80. Større spartlede områder grundes med forankringsgrunder tyndet 1:1 med vand (gå ikke videre med behandlingen før grunderen er tør). Forekommer der revner mellem loft og væg, er det hensigtsmæssigt at lukke disse med acrylfuge ved brug af en fugepistol.

Opsætning af glasvæv:
Skær det antal baner til du skal bruge og sørg for at længden af banerne svarer til højden af væggen (+10-15 cm.). Derefter ruller du rulleklæber på væggen (i godt 1 m. bredde) hvor du vil placere den første bane. Glasvævet opsættes nu i rulleklæberen - du bør her starte i et hjørne og "lodde" den første bane af så den sider lodret - derefter glatter du ud med en tapetbørste. Det overflødige glasvæv - ved loft, væghjørne og fodpanel - skærer du bort med en hobbykniv. Den næste bane sætter du op efter samme fremgangsmåde, men hvor du nu sætter ("støder") den nye bane til den første banes kant. Når banen er oppe og glattet til bortskæres overflødigt glasvæv ved loft og fodpanel. Overflødigt rulleklæber aftørres med en fugtig svamp. Fortsæt med denne fremgangsmåde indtil hele væggen er dækket.

Vævgrunding:
Når glasvævet er tør, maler du væggen en enkelt gang med vævgrunder.
Forekommer der større vandskader, nikotin eller skjolder der slår igennem glasvævet, bør du overstryge de skadede områder med stopgrunder, inden du maler. Er der tale om mindre skader af samme karakter, kan du nøjes med at spraye områderne med pletforsegler.

Maling:
Når grunderen er tørret, kan malingen påbegyndes. Mal indledningsvis de vanskelige områder (hjørner, bag radiatorer, langs paneler og loft) med en pensel og mal så resten af væggen med rulle. Her er det en god ide at montere rullen på et teleskopskaft, så du uden at bruge stige, kan male væggen fra loft til gulv. Mal væggen til farven dækker fuldstændig. Med kvalitetsmaling fra netmaling.dk bør kun påregnes 1-2 påføringer, alt efter hvilken kulør du har valgt. Maler du med en mørk farve, er det vigtigt, at du afslutningsvis ruller samme vej.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Tapetsering af vægge

Savsmuldstapet giver en struktureret overflade og er velegnet til alle vægoverflader. Savsmuldstapet bør dog ikke bruges i badeværelser hvor væggene er udsat for meget fugt.

Afdækning:
Afdæk gulv med afdækningsplast eller afdækningspap. Afdæk møbler, vindueskarme mv. med afdækningsplast.

Afrensning:
Når vægge skal beklædes med savsmuldstapet, er det vigtigt at der er en fast og bæredygtig bund. Derfor skal du være meget omhyggelig med afrensningen, dvs. at alt gammel vægbeklædning bør afrenses, inden man opsætter savsmuldstapet . Dette kan gøres med en skraber eller en spartel. Slib herefter ujævnheder og kanter jævne med sandpapir nr. 80.

Spartling:
Undersøg vægfladen for revner og huller. Krads dem ud, fugt dem med vand og spartel dem ud med filler. Er der større områder på væggen som er ujævne, spartler du disse ud med sandspartel. Til at påføre sandspartlen skal du benytte en bredspartel. Når spartelmassen er tørret op, slibes over med sandpapir nr. 80. Større spartlede områder grundes med forankringsgrunder tyndet 1:1 med vand (gå ikke videre med behandlingen før grunderen er tør). Forekommer der revner mellem loft og væg, er det hensigtsmæssigt at lukke disse med acrylfuge ved brug af en fugepistol.

Opsætning af savsmuldstapet:
Skær det antal tapetbaner til du skal bruge, og sørg for at længden af banerne svarer til højden af væggen (+10-15 cm.). Derefter vender du banerne, så de er placeret med bagsiden opad. For at undgå at savsmuldstapet "folder" på væggen efter at det er opsat, er det vigtigt at tapetbanerne er fugtet igennem, inden de opsættes. En tapetbane skal "trække" ca. 5-10 minutter efter at den er påført tapetklister. Dette opnår du ved at benytte følgende fremgangsmåde: Tapetklisteret påføres bagsiden af den første bane med en tapetkost. Når tapetbanen er påført klister, foldes den sammen med de klistrede flader mod hinanden, således at top og bund mødes ca. midt på tapetbanen. Derefter kan du folde tapetbanen yderligere uden der kommer tapetklister på forsiden. Samme fremgangsmåde benytter du til du har klistret 3-4 baner. Når den første tapetbane har "trukket" længe nok, starter du tapetseringen. Du bør her begynde i et hjørne og "lodde" den første bane af, så den sidder lodret. Derefter glatter du ud med en tapetbørste og klipper den overflødige tapet af ved fodpanelet med en tapetsaks. De næste baner sætter du op efter samme fremgangsmåde, men hvor du nu sætter tapetbanen op, så der ikke er nogen er nogen revne mellem den nye banes kant og den sidst opsatte banes kant. Overflødigt tapetklister aftørres med en fugtig svamp. Fortsæt med denne fremgangsmåde indtil hele væggen er dækket. For at gøre din tapetsering effektiv, skal du sørge for, at du løbende får påført klister så du hele tiden har tapetbaner klar til opsætning.

Forekommer der større vandskader, nikotin eller skjolder der slår igennem tapetet, bør du overstryge de skadede områder med stopgrunder, inden du maler. Er der tale om mindre skader af samme karakter, kan du nøjes med at spraye områderne med pletforsegler.

Maling:
Når tapetet er tørret, kan malingen påbegyndes. Mal indledningsvis de vanskelige områder (hjørner, bag radiatorer, langs paneler og loft) med en pensel og mal så resten af væggen med rulle. Her er det en god ide at montere rullen på et teleskopskaft, så du uden at bruge stige, kan male væggen fra loft til gulv. Mal væggen til farven dækker fuldstændig. Med kvalitetsmaling fra netmaling.dk bør kun påregnes 1-2 påføringer, alt efter hvilken kulør du har valgt. Maler du med en mørk farve, er det vigtigt, at du afslutningsvis ruller samme vej.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Behandling af nyt træværk

Afdækning:
Afdæk i fornødent omfang med afdækningspap.

Afslibning og afstøvning:
Slib overfladen med sandpapir nr. 100 og støv træet af. Stryg knaster og harpiksholdigt træ med shellak for at isolere.

Grunding:
Grund træet med mellemmaling tilsat vand i forholdet 10:1. Efter grundingen vil træet rejse sig. Slib derfor let med sandpapir nr. 100 for igen at få en jævn overflade

Reparering:
Huller og revner kittes med acrylkit. Mindre ujævnheder, stød eller lignende kan spartles ud med acrylspartel. Lad reparationerne tørre, slib dem let med sandpapir nr. 120 til de er jævne, og pletmal dem med mellemmaling.

Maling:
Mal overfladen to gange med acrylemalje. Du kan evt. fortynde malingen med op til 10% vand, hvis du synes, den tørrer for hurtigt og er for svær at male med. Til maling af "større" flader som eksempelvis døre og skabe er det hensigtsmæssigt at benytte et 15 cm rulle med glat refil.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Behandling af gammelt træværk

Afdækning:
Afdæk i fornødent omfang med afdækningspap.
Rengøring og slibning:
Vask overfladen ren med en svamp og grundrens fortyndet med vand i forholdet 1:10. Slib til overfladen er mat med sandpapir nr. 100 og støv af.

Grunding:
Stryg træet med mellemmaling, eventuelt fortyndet med 10% vand. Slib igen (med sandpapir nr. 120) og støv af.

Reparering:
Huller og revner kittes med acrylkit. Mindre ujævnheder, stød eller lignende kan udspartles med acrylspartel.Lad reparationerne tørre, slib dem let med sandpapir nr. 120 til de er jævne, og pletmal dem med mellemmaling.

Maling:
Mal overfladen to gange med acrylemalje. Du kan evt. fortynde malingen med op til 10% vand, hvis du synes den tørrer for hurtigt og er for svær at male med.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Udendørs - Nye vinduer og døre

Det forudsættes i det følgende at det nye træ er imprægneret.

Vær opmærksom på at træet skal være helt tørt før behandlingen påbegyndes (træet kan f.eks. stadig være fedtet efter imprægneringen).

Afstøvning og lakering med shellak:
Støv træværket af og plet evt. knaster med Shellak.

Grunding:
Grund indledningsvis træværket med grundingsolie. Mal herefter træværket med dækkende træbeskyttelse fortyndet med vand i forholdet 1 del vand til 10 dele træbeskyttelse.

Slibning og kitning:
Slib med sandpapir nr. 120 når malingen er tørret og støv efterfølgende grundigt af . Udfyld sprækker og huller med acrylkit.

Maling:
Mal to gange med dækkende træbeskyttelse, denne gang uden at have fortyndet træbeskyttelsen med vand.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Udendørs - Tidligere behandlede vinduer eller døre

Rengøring og slibning:
Indledningsvis bør du tjekke om der forekommer mug og skimmelsvamp på træet. Er dette tilfældet skal træværket renses med algefjerner. Gør efterfølgende træet rent med en svamp og vand tilsat grundrens. Fjern løstsiddende maling eller træbeskyttelse med en skraber og sandpapir nr. 80. Lakér afslutningsvis evt. blottede knaster med Shellak.

Grunding:
Bart træværk grundes med grundingsolie og stryges herefter med dækkende træbeskyttelse fortyndet med vand i forholdet 1 del vand til 10 dele maling.

Medtaget og udpint træværk, typisk på syd- og vestsider, grundes fuldt med grundingsolie og behandles første gang med dækkende træbeskyttelse fortyndet med vand i forholdet 1 del vand til 10 dele træbeskyttelse.

Kitning:
Udfyld sprækker og huller med acrylkit.

Maling:
Mal to gange med dækkende træbeskyttelse, denne gang uden at have fortyndet træbeskyttelsen med vand.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Udendørs - Tidligere behandlet træ

Inden du går i gang, er det vigtigt at du sikrer dig at træværket er gennemtørt.

Afrensning:
Fjern løstsiddende gammel træbeskyttelse. Rens porøse og nedbrudte overflader med sandpapir, skrabejern og slibemaskine. På trykimprægneret træ med ru overflade kan du anvende en højtryksrenser.

Rengøring:
Almindeligt skidt og snavs kan fjernes med en svamp og grundrens. Forekommer mug og skimmel, benyttes algefjerner til at fjerne det med.

Grunding:
Medtaget træværk bør grundes med grundingsolie.
Velholdt træværk bør kun plettes på bart træ med grundingsolie.

Udfyldning:
Fyld revner og huller med acrylkit.

Påføring af træbeskyttelse:
Giv træet 1-3 lag dækkende træbeskyttelse alt efter behov. Syd- og vestvendte partier vil altid være mest udsatte.

TILBAGE TIL SIDENS TOP

 

Udendørs - Nyt træværk

Når du skal træbeskytte nyt træ, er det afgørende, om træet er tryk-, vakuumimprægneret eller ubehandlet.

Vakuum- og trykimprægneret træ
Inden du går i gang, er det vigtigt at du sikrer dig, at træværket er gennemtørt.

Forbehandling:
Giv indledningsvis træet et lag grundingsolie.

Påføring af træbeskyttelse:
Giv træet to til tre lag dækkende træbeskyttelse.

Ubehandlet træ
Inden du går i gang, er det vigtigt at du sikrer dig, at træværket er gennemtørt.

Forbehandling:
Giv indledningsvis træet et lag grundingsolie. Træets ender og andre sugende områder skal have et ekstra fyldigt lag. Lad så træet tørre ca. et døgn, inden du fortsætter behandlingen.

Påføring af træbeskyttelse:
Giv træet to til tre lag dækkende træbeskyttelse.

TILBAGE TIL SIDENS TOP